Referencer
|
Vi havde sølvbryllup i december 2010 og havde ikke lyst til det traditionelle med suppe, steg og is. Det skulle fejres med maner, så vi søgte på nettet og fandt ”Op Med Håret”. Vi kontaktede dem og inden længe stod der 2 meget kreative og energiske kvinder på vores adresse. De kastede om sig med de herligste ideer og vi fik aftalt et tema ”Italien”.
Da lokalet var pyntet op, var det som at træde ind i et eventyr.. Lokalet var det flotteste vi nogensinde havde forstillet os eller set. Alt var ned til mindste detalje.. total gennemført. Der var runde borde med ternede duge, lys der dryppede ned fra flaskerne, masker, blomster, vasketøj i loftet, italienske gardiner, lady og vagabonden bordkort, porte med blomster og lys og meget meget mere.. Helt fantastisk. På selve festdagen, stod Op Med Håret også for servering af mad og drikke – og igen var alt helt i top. De tog sig af vores gæster på en helt fantastisk måde. De var smilende og imødekommende og havde en attitude og gejst, så alle vores gæster var begejstrede. De var professionelle på den måde, at de vidste hvad de gjorde og ville, intet blev overladt til tilfældighederne og i øvrigt, i et dejligt samarbejde med os. Alt i alt, fra forberedelse, opsætning, servering, til nedtagning og oprydning: Vi gir dem ET DOBBELT 13 TAL.
Vi vil varmt anbefale Op Med Håret.
Hilsen Lene og Henning, Esbjerg
|