Referencer

 

Konfirmation arrangeret af ”Op med Håret” – søndag den 20. maj 2012

Vi vil meget gerne rose og takke  ”Op med Håret” for et brag af en konfirmationsfest.

Ideen med at få ”Op med Håret” til at arrangere Viktors konfirmation, kom sig af, at jeg så nogle billeder fra en kollegas bryllup, som ”Op med Håret” havde arrangeret og jeg gik hjem til min mand og beklagede mig, over at vi var giftJ for jeg ville virkelig gerne holde en fest hvor de skulle arrangere…

Eneste fest vi skulle holde i nær fremtid var konfirmation for vores den mellemste dreng Viktor. Han har samtidig haft den ene part i ”Op med Håret” Lene Borup, som ynglingsklasselærer i 1. og 2. klasse, så det var jo nærmest oplagt. Lene sagde heldigvis Top til, at de ville arrangere et brag af en Temafest for Viktor.

Og det skal jeg da lige love for at de gjordeJ

Vi havde for flere år siden booket Musholm Feriecenter. Et dejligt sted – smuk beliggenhed og dejlige store, lyse, nye lokaler, man skal selv sørge for alt, det er kun stedet man lejer.

Lene og Anette og deres ”mænner” overtog simpelthen ”hele festen”. De havde alt kontakt til Musholm, serveringspersonale (som var dem selv og de var meget meget kompetente til dette. Flot fadservering,  fuldstændig rolig og med et fantastisk overblik og iført fint tøj), kok (og det var fantastisk skøn og lækker mad), diskotek (All Around, som gav den fuld gas) og hvad der ellers opstår af udfordringer, ja det klarede de i stiv arm.

Vi startede med et møde hos Lene, hvor vi afstemte vores forventninger. De havde så mange gode ideer og det er altså ikke i småtingsafdelingen. Vi aftalte, at de fik helt frie tøjler, så det ville være en ligeså stor overraskelse for os, som for Viktor og alle gæsterne.

Herefter slap jeg alt kontrol (og det var en lidt svær proces, når man er perfektionistisk og gerne vil have styr på det hele…) Det eneste vi selv foretog os var, at invitere gæsterne, resten af arrangementet overlod jeg fuldstændig  og helt trygt til ”Op med Håret”.

Temaet til denne fest var fodbold – Brøndby, så festen skulle holdes i blå og gule farver. Dette var jeg meget spændt på, men det havde de formået at gøre simpelthen så flot. Se de flotte billeder fra lokalet andet steds! Der var blandt andet et rigtig fodboldmål omdannet til bar, store flotte pokaler og medaljer alle vegne. Borddekorationerne var karse sået som græs med små bolde i og så en pokal på, med flot opsats af blå blomster og gule roser. Menukort, bordkort – ja alt havde de lavet som det flotteste, man kan forestille sig.

Da vi gik ind i lokalet efterfuldt af gæsterne var der røg og Jump på fuld skrue (sangen, som Brøndby løber ind på stadionet til…) – der gik et sug igennem alle gæster og især hos Viktor og os forældre… hårene rejste sig og alle var total begejstret over hvor fuldført det hele bare var !

Det er så tydeligt hele vejen igennem, at de 4 medlemmer af ”Op med Håret” elsker at arrangere og finde på – de er alle 4 helt fantastiske personligheder. Lene og Anette er et livstykke for sig, så optimistiske, smilende og glade -  og mænnerne udviser en ro og humor, som smitter af på ”de nervøse forældre”.

Så slip kontrollen og overlad trygt din næste fest til ”Op med Håret” og få én på opleveren, samtidig medat du imponerer dine gæsterJ - og får en uforglemmelig dag!

Så en stor og varm TAK til jer alle 4 i ”Op med håret” fra

Erik & Birgitte, Alhøjvænget, Korsør